Upernavik Museum
Velkommen
Museet i Upernavik
Museet i Upernavik blev oprettet i starten af 1950'erne af Andreas Lund-Drosvad i samarbejde med kæmner Knudsen.
I 1950 var Sysselrådet blevet afløst af en kommunalbestyrelse og den gamle mødesal fra Sysselrådet stod dermed tom. Det var den gamle kirke og den sørgede Andreas Lund-Drosvad i samarbejde med kæmner Knudsen at få omdannet til et museum engang i starten af 1950-erne.
Museets grundsamling består af de mange hundrede kulturhistoriske genstande, som Lund-Drosvad på eget initiativ samlede til sig selv i den lange periode han opholdt sig her i distriktet. Udover hans samling begyndte kommunen ligeledes at opkøbe unikke genstande fra den gamle fangerkultur. En flot gammel umiaq fra Upernavik Kujalleq byttede man sig til ved i stedet at tilbyde en ny og moderne træjolle. En helt intakt og brugbar kajak blev det også til, da en fanger fra Aappilattoq valgte at droppe fangerlivet og i stedet blive kateket. Kajakken gik det fint med og den kan endnu i dag ses på museet, hvorimod den gamle umiaq måtte stå meget igennem før den fik sin plads på museet:
Umiaq'en var blevet slæbt til Upernavik efter en af stedets kuttere. På samme tid var Professor Humlum fra Geografisk Institut i København på rundtur i Grønland og da han så denne prægtige umiaq stå ved siden af de gamle huse i Upernavik beordrede han den hjemsendt til hans Institut. Kolonitiden lå ikke langt væk og Professoren udviste så stor myndighed, at ingen tænkte på at sige ham imod. Som sagt så gjort. Umiaq'en blev nu transporteret til Danmark, hvor den tilbragte de næste ca. 50 år under mere eller mindre kummerlige kår.Først i 1997 blev daværende museumsleder Pauline Knudsen gjort opmærksom på hvor umiaq'en befandt sig og efterfølgende søgte hun om at få umiaq'en hjem, med bl.a sponsoratet af Royal Arctic Line, der transporterede umiaq gratis hjem til Upernavik, hvor den genfandt sit hjem i 1997.
Man kommer heller ikke uden om en anden personlighed, når man skriver om Upernavik Museum. Nemlig Christoffer Kleemann, der har passet museet i det meste af tiden museet har eksisteret, selv efter han blev pensioneret har han været Upernavik Museums opsynsmand, kustode, og leder.
Et interview af Christoffer Kleemann, lavet af KNR (Grønlands Radio) kan høres i Upernavik Museum, hvor han bl.a fortæller om museets genstande i 1980'erne.
Fotogarfier af forskellige fotografer er også blevet doneret til Upernavik Museum, og flere af disse billeder kan ses på Grønlands nationale billeddatabase.
Men her skal gøres klart at ikke alle af Upernavik Museums fotografier er tilgængelige på siden.
Hvorfor UpernIvik?
I 1936 vedtoges det af Styrelsen for Grønland at stavemåden for (dengang kolonien) Upernivik skulle ændres til Upernavik. Men hvorfor var denne ændring egentlig nødvendig?
På geografiske kort fra starten af 1900-tallet optræder flere øer med navnet Upernivik. Flere af disse øer, i Uummannaq og Upernavik kommune, bærer stadig dette navn, mens kun øen med byen Upernavik har skullet ændre stavemåden.
Mere om det på siden: Upernavik-Upernivik
Vi synes derfor her på Museet at det er oplagt at Upernavik Museums hjemmeside bruger navnet: UPERNIVIK.GL
Museets logo
Tegning af en lille dukke skåret af træ, fundet i Qattarmiut (østlige del af øen Upernavik) er Upernavik Museums logo.
Tegnet af daværende lærer i Kullorsuaq Hans Schack-Nielsen.
Den gamle bydel
Upernavik Museum ligger i "Den gamle bydel" som findes på den sydlige del af øen. Da Upernavik i 1772 blev oprettet som handelplads af Andreas Bruun var det netop her den blev oprettet, fordi denne del har en god havn hvor havet uanset vejret altid var roligt.